fredag den 13. november 2015

Forældrekøb og advokat



om forældrekøb af bolig og lejlighed samt advokat
Når de unge mennesker flyver fra reden og for eksempel flytter til en ny by for at studere, skal der selvfølgelig skaffes en bolig. Og her kan forældrekøb være en god mulighed. Særligt hvis forældre eller bedsteforældre har luft i budgettet. På den måde kan for eksempel den studerende spare mange penge og som forældre sikrer man ved forældrekøb, at ens barn har gode boligforhold på et marked, der ellers kan være svært at navigere i. Det er ofte en god ide at søge råd ogvejledning ved en boligadvokat, der er vant til de forskellige faldgruber og købskonstellationer, der forekommer ved forældrekøb, men her kommer svarene på nogle af de mere almindelige spørgsmål.

Forældrekøb som alternativ til leje


Forældrekøb kan ofte være et alternativ til en lejebolig i de større byer i Danmark, hvor det kan være endda meget svært at finde en lejebolig man har råd til i et kvarter, der passer til ens studie, livsstil og boligønsker. Det skyldes især, at der de seneste år er blevet flere og flere studerende på for eksempel de danske universiteter, der som oftest ligger i de større byer. De studerende har nogenlunde samme behov og ønsker for en bolig, og udbuddet af især lejelboliger er ikke vokset markant i samme perioden, hvilket har sat pres på lejeboligmarkedet i de områder af de større danske byer, der er attraktive for de studerende. Derfor er det i dag svært for mage unge at finde en lejebolig på egen hånd, og derfor er forældrekøb igen blevet en attraktiv mulighed for mange.

Økonomi ved forældrekøb


Når man køber en bolig til et barn eller barnebarn, er der en række økonomiske forhold, man skal være opmærksom på. Ofte vil det være billigere for forældre at låne pengene til en bolig, hvis de for eksempel kun skal have et realkreditlån på 80 pct. af prisen. Det vil ikke være muligt for de fleste studerende. Til gengæld skal man som studerende betale husleje, og den skal være på markedsvilkår, hvis lejeren – i dette tilfælde barnet – ikke skal betale skat. Noget af lejeudgiften kan dog gives som årlig, skattefri gave, hvis man er interesseret i at gøre tilværelsen lidt billigere for sit barn. Et alternativ til et almindeligt forældrekøb er, at forældre giver deres børn et rentefrit lån. Her vil barnet selv blive ejer, men til gengæld vil man ikke kunne få for eksempel boligsikring af kommunen. Det er altid en god ide at få udarbejdet en almindelig lejekontrakt, selvom ens lejer er familie.

Skat


Der er relativt komplicerede regler, der træder i kraft, når man køber en lejlighed til sin søn eller datter som forældrekøb. Der er nemlig flere forskellige måder, man kan blive beskattet af boligens lejeindtægt. Den skal dig altid beskattes i et eller andet omfang. Nogen gange kan det for eksempel være bedre at anvende virksomhedsskatteordningen, mens det for andre vil være mere attraktivt at bruge den såkaldte kapitalafkastsordning. En advokat eller enanden professionel rådgiver, der kender reglerne, vil ofte kunne bedre og mere komplette råd, når det for eksempel gælder de skattemæssige forhold ved et forældrekøb.


Salg af forældrekøb



Når en lejlighed, der er købt som forældrekøb skal sælges, skal man som forældre betale skat af en eventuel fortjeneste, hvis man aldrig har boet i lejligheden. Der er mange, der efterhånden vælger selv at bo i et forældrekøb på et eller andet tidspunkt, og på den måde undgår man den ekstra skatteudgift. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man udlejer i den mellemværende periode, skal man sikre sig, at lejekontrakten afspejler de forhold, man gerne vil bo under.
Læs mere om advokatforbehold og boligadvokatens rolle i en bolighandel m.m. her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar