onsdag den 20. april 2016

Find en Boligadvokat i København



Tag en boligadvokat med på råd, når du skal købe bolig i København

Det er en stor beslutning at flytte til et nyt hjem. Udover alt det praktiske omkring flytningen er der også alt det andet, der handler om at finde sig til rette det nye sted og at lære det nye område, og måske endda den nye by, at kende. Og endelig er der alle omkostningerne ved at flytte. Så en flytning er altid noget, der kræver både mange tanker og stor omtanke. I den situation kan det være betryggende at have en uafhængig rådgiver, som en boligadvokat, med på råd.

Det er dyrt at købe bolig i København
At flytte er altså ikke noget, man bare lige gør. Endnu større er beslutningen dog, hvis den nye bolig er en, du skal købe frem for at leje, for så er der pludselig mange flere penge på spil. Og det gælder uanset, om dit nye hjem er en lille lejlighed, et andels-rækkehus eller en stor villa.

Som bekendt er boligpriserne i København ganske høje. Og det betyder jo bare, at der er endnu flere penge involveret, når du skal købe bolig i København og omegn. Derfor er det en god idé at tage erfarne kræfter med på råd, inden du skriver under på en købsaftale. De erfarne kræfter inden for køb og salg af bolig finder du hos en boligadvokat.

En boligadvokat er en uafhængig rådgiver
En boligadvokat er en advokat, der har specialiseret sig i køb og salg af fast ejendom. Mens du måske ikke tidligere har købt eller solgt fast ejendom, har advokaten medvirket ved bolighandler mange gange og har derfor god erfaring med alle detaljerne ved en bolighandel.

Derudover er en boligadvokat uafhængig. Det vil sige, at når boligadvokaten rådgiver dig om lån og finansiering af din bolig, boligforsikring osv., så kan du være sikker på, at han eller hun ikke har økonomiske interesser i at råde dig til det ene eller det andet. Det har en bankrådgiver, en forsikringssælger, en ejendomsmægler, en realkreditkonsulent og andre såkaldte rådgivere derimod. Og det er værd at huske på. Derfor kan udgiften til en boligadvokat være godt givet ud i form af bedre vilkår, lavere priser og ikke mindst måske færre bekymringer.

Brug boligadvokaten gennem hele handlen
Du kan bruge en boligadvokat hele vejen gennem din bolighandel. Så udover at bruge advokaten til at gennemgå og sikre de forskellige dokumenter i forbindelse med handlen, kan du også vælge at bruge ham eller hende til at forhandle om købsprisen, hvis du foretrækker det. Og du kan bruge boligadvokaten til at hjælpe dig med at finde det bedste lån og den bedste finansiering.

Find en god boligadvokat i København
Der er mange boligadvokater at vælge imellem, også i København. Det er selvfølgelig altid en god idé at vælge en, som du har fået anbefalet af folk, du kender. Men ellers kan du altid være sikker på at få en uafhængig rådgiver, når du vælger en advokat, der er medlem af Danske BOLIGadvokater. Det er certificerede boligadvokater, der arbejder uafhængigt og udelukkende for at varetage dine interesser bedst muligt. Du kan finde en boligadvokat i København eller en af omegnsbyerne på danskeboligadvokater.dk.

Mange boligadvokater har en fast pris på rådgivning i forbindelse med bolighandel. Den kan du få oplyst, når du henvender dig til advokaten. Og ellers kan du altid bede om at få at vide, hvor meget du kan forvente, at det hele vil beløbe sig til. Der er ingen grund til at gå rundt og frygte, at et ellers vellykket boligkøb ender med en kæmpestor advokatregning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar